Elsker du friluftslivet?

Enestående fredet natur i alle afskygninger, vilde græssende heste, der genopretter fortidens landskab, og sjældne dyr og planter - alt det og meget mere finder du i Hammer Bakker.

Vilde dyr uden for vinduerne


Både Grindsted og Uggerhalne ligger så tæt på skoven, at mange ofte ser vilde dyr lige uden for vinduerne.


Rådyr, egern, harer og masser af småfugle er blandt de gæster, der ofte ses i haver og skovbryn, og om aftenen kan man høre uglernes tuden. 

Fascinerende fugleliv


Med en beliggenhed mellem skov og det åbne land kan du i Grindsted og Uggerhalne - og ikke mindst i Hammer Bakker - opleve et rigt fugleliv, fra vinterens store, højlydte flokke af gæs og svaner til sommerens væld af pippende fugleunger.

Sol, måne og stjerner...

I Grindsted og Uggerhalne kan du ofte nyde naturens enestående farvespil med mere eller mindre direkte udsigt til sol og månes gang over himlen og ikke mindst tusindvis af stjerner, der ofte kan ses selv inde midt i byerne. 

Shelterplads med toilet og bålsted


I hjertet af Hammer Bakker finder I skovens shelterplads, hvor I kan overnatte i det fri, spise frokost over bål eller tage et hvil (og besøge tørklosettet) på jeres tur rundt i skoven.

Masser af fællesskab og socialt samvær

  • Aktiv og velfungerende borgerforening, samråd, udvalg mv.
  • Årlig sommerfest
  • Koncerter
  • Fællesspisninger
  • Fastelavn, Sankt Hans Aften mm.
  • Landsbyklynge med samarbejde med nærliggende landsbyer
  • Og meget, meget mere!

    Alle aktiviteter kan ses på www.hammernyt.dk og www.rundtomhammerbakker.dk 

Se bøgen springe ud


Meget af Hammer Bakker er dækket af bøgeskov, der gør hver eneste skovtur til en fascinerende oplevelse. Se bøgen springe ud og anemonerne blomstre om foråret, og nyd efterårets farvespil, når de visne blade dækker skovbunden med deres gyldne tæppe.

Pebermosen


Med en beliggenhed i blot ca. 2 km gåafstand fra såvel Grindsted som Uggerhalne er Pebermosen et yndet udflugtspunkt og et perfekt sted at holde hvil og nyde frokosten eller en kop kaffe med udsigt over mosens vand. 

Genopretning af fortidens hedebakker


En stor del af Hammer Bakker er lige nu under forvandling, da Den Danske Naturfond har startet et genopretningsprojekt, der skal føre området tilbage til fortidens hedebakker og åbne skovområder. 

Masser af vandreruter

Hammer Bakker har et omfattende net af vandreruter gennem varierende natur - fra brede, godt vedligeholdte grusveje over en strækning af Hærvejsruten og til idylliske skovstier. 

> Se Aalborg Kommunes kort over vandreruter i Hammer Bakker

FDF


FDF-spejdergruppen samles ved Sognegården i Grindsted hver uge. Her er der rig lejlighed for masser af friluftsoplevelser og fællesskab for store og små.

Foto: Ole Faaborg, Hammernyt.dk, Anne Bloksgaard Nielsen, Unsplash